Psykolog i Storkøbenhavn
Brøndby PPR søger psykolog til fast stilling
I PPR Brøndby er vi optaget af at bidrage til at skabe afgørende positive forandringer for børn og unge i deres udviklingsmiljøer og fællesskaber. Hvis du er på udkig efter et godt psykologjob i PPR, med fagligt spændende opgaver, en rigtig god kollegagruppe. og hvor kulturen er præget af nysgerrighed, faglige drøftelser, engagement og højt til loftet? Så vil vi elske at byde dig velkommen fra d. 1. november 2023.
Lidt om, hvad du træder ind i
Det vigtigt for os at være relevante samarbejdspartnere for såvel børn/unge og deres familier som for fagprofessionelle på området. Vi har derfor fokus på at gøre en reel forskel tæt på hverdagen og i praksis. Og det gør vi med afsæt i høj faglighed, gode samarbejdsvaner, kreative løsninger samt blik og omsorg for den situation og kompleksitet, som både børn/unge, familier og eksterne kollegaer står i.
For at understøtte et højt fagligt niveau har vi blandt andet regelmæssig ekstern supervision for hele psykologgruppen, særligt tilrettelagte supervisionsforløb for psykologer under autorisation og en løbende opmærksomhed på kompetenceudvikling.
Vi lægger vægt på at tilrettelægge et godt introduktionsforløb, så man føler sig klædt på til at træde ud i opgaverne. Derfor får du også tilknyttet en mentor. Din nærmeste teamleder og PPR-lederen er begge psykologer – med hhv. mange års PPR-erfaring og en arbejds- og organisationspsykol...